Læs flere bøger

Læs flere bøger

Jeg er stor fan af at læse, og jeg må ærligt indrømme, at jeg læser mere end blot en bog om ugen, hvis jeg kan komme til det, og hvis mit skema tillader det. Bøger er i sig selv en stor fornøjelse for mig, men foruden at det er en personlig fornøjelse, gavner det at læse de fleste og på flere områder. Der er utrolig mange gode grunde til, at du bør læse flere bøger, og her i artiklen vil du blandt andet få at vide hvorfor.

God underholdning

For det første er bøger utrolig god underholdning – særligt hvis du skal bruge lang tid på transport i form af fly eller lignende. Bøger kan få dig til at føle alt fra sorg til glæde, og du er derfor altid godt beskæftiget, når du læser bøger. Desuden behøver det ikke være besværligt at skulle tage dine bøger med på farten. Du kan nemlig vælge at læse e-bøger – det gør jeg personligt selv meget stor brug af, når jeg rejser. Med e-bøger er det eneste, du har brug for en tablet eller lignende, som du kan læse bøgerne på. Du kan finde et stort udvalg af e-bøger hos Politikenbooks.

Udvider din horisont

For noget andet er bøger med til at udvide din horisont. Hvis du læser mange bøger, vil du lære en masse nyt – også selvom der er tale om skønlitteratur. Bøger kan nemlig belyse emner, som du ellers aldrig har været inde på, og på den måde kan din nysgerrighed blive vækket til at udforske nye og ukendte områder.

Sætter gang i hjernen

For noget tredje er bøger med til at sætte hjernen i gang. Når du læser meget, vil du øge din evne til at forstå, plus dine holdninger og måde at tænke på udfordres hele tiden. Du tvinges nogle gange til at overveje ting og situationer, som du ellers aldrig ville skulle tage stilling til. Som et ekstra plus bliver du også både hurtigere og bedre til at læse.

Comments are closed.