Browsed by
Måned: februar 2018

En te med knald på

En te med knald på

Forestil dig en te, der er grøn. Meget mere grøn end den grønne te, du ellers kender. Den er ikke bare grøn, der er også fuld knald på den. Det er en sand energibooster, der måske lidt minder om grøn te, men stadig er helt sin egen. Den kommer fra blade dyrket i skygge, der efterfølgende knuses til pulver. Teen, jeg snakker om her, det er matcha te.

Det er en te, der skal piskes

For at tilberede en matcha te skal du bruge en skål og et piskeris. Det sidste skal være i bambus, for det er mest velegnede til at piske det fine, grønne pulver op i det varme vand og dermed sikre, at den smag, du får, også er den helt rigtige. Den drikkes som en almindelig te, og jeg er sikker på, at smagen vil overraske dig.

Det er en meget kraftfuld drik, så det er ikke den, du skal have for mange kopper af om dagen. Dit lager vil derfor normalt kunne række rigtig længe, selv hvis du er en stor tedrikker. Så længe du gør dig selv den tjeneste at købe te i en god kvalitet. Jeg køber kun min matcha te online, for her får jeg altid god kvalitet.

Du kan også bruge det i maden

Jeg bruger også matcha te til andet end at drikke. Smagen er rigtig god, og den kan give et spændende pift i alt fra smoothies til pandekager. Den grønne farve ser fantastisk ud i rigtig mange retter, og grønt skulle være så godt for øjnene.

Til Halloween kom der for eksempel matcha i småkagerne. De blev dejligt grønne at se på, og så kunne jeg jo fortælle alle gæsterne, at det var gift, jeg havde kommet i, nu jeg var den onde heks.

Ja, det er kun fantasien, der sætter begrænsninger for anvendelsesmulighederne.